Eintrag · Dt. Etym. Rechtswb. (Köbler)
Winkel M.
Winkel, M. ›Winkel, Ecke‹, mhd. winkel, M., ›Winkel, Ecke, Ende‹, ahd. winkil (2. H. 8. Jh., ON), M., N., ›Winkel, Ecke‹, westgerm. *wenkila, *wenkilaz, *winkila, M., ›Winkel‹, zu idg. *eng-, V., ›gebogen sein‹?, zu idg. *ā- (2), Adv., V., ›auseinander, biegen, drehen‹?