Hauptquelle · Köbler Mhd. Wörterbuch
wengel st. N.
wengel , st. N. nhd. „Wängel“, kleine Wange Vw.: s. rōsen-, tüne- Hw.: vgl. mnl. wengel, mnd. wengel Q.: Albrecht, Er (um 1185), Frl, HvW, JTit, KvH, KvWPart, Lannz, Reinfr, Renner, RvEGer, Suchenw, UvEtzAlex, UvLFrd, UvZLanz, Virg, Walth, WolfdB, WvE E.: s. wange W.: s. nhd. (ält.) Wängel, N., „Wängel“, kleine Wange, DW 27, 1776 L.: Lexer 313b (wengel), LexerHW 3, 763 (wengel), Benecke/Müller/Zarncke III, 501b (wengel)