Hauptquelle · Grimm (DWB, 1854–1961)
vertilgen verb.
vertilgen , verb. vgl. tilgen ( th. 11 1 , 499). die form ahd. firtîlôn, firdîlôn ( nur bei Otfrid ) Graff 5, 398 , mhd. vertîlen ( Schwabenspiegel ) Lexer 3, 270 läszt an eine entlehnung aus lat. delere denken; doch ist die frage unentschieden. sonst stets die erweiterte form ahd. fertîligôn ( hauptsächlich bei Notker ) Graff 5, 399 ; mhd. vertîligen, vertilgen, vertîljen, vertiljen mhd. wb. 3, 37 a ; Lexer 3, 270 . nhd. vertilgen Alberus iij b ; Stieler 2285 ; Kramer 2, 1090 a ; Dentzler 314 b ; Frisch 2, 372 c ; Adelung; Campe. obd. vertilcken, vertilgken, abdicere, abluere, circumducere, c…