Hauptquelle · Köbler Mhd. Wörterbuch
brennære st. M.
brennære , st. M.
- nhd.
- Brenner, Brandstifter, Brandleger, Mordbrenner, Silberbrenner
- Vw.:
- s. abe-, aschen-, erz-, kalc, kirchen-*, minne-, mort-, nāht-, silber-, vore-*, wīn-
- Hw.:
- vgl. mnl. bernere, mnd. bernære*
- Q.:
- Ksk (um 1170) (FB birnere), Berth, Helbl, Konr, MGHConst, Netz, OvW, PrOberalt, Renner, StRBrünn, StRRegensb, Urk, UvZLanz, Warnung
- E.:
- s. brennen
- W.:
- nhd. (ält.) Brenner, M., Brenner, DW 2, 369, DW2 5, 782
- L.:
- Lexer 26a (brennære), MWB 1, 989 (brennære), LexerHW 1, 349 (brennære), Benecke/Müller/Zarncke I, 254a (brennære), LexerN 3, 102 (brennære), DRW