Hauptquelle · Köbler Mhd. Wörterbuch
sengære st. M.
sengære , st. M.
- nhd.
- Sänger, Dichter, Kantor, Domherr
- ÜG.:
- lat. cantor VocOpt
- Vw.:
- s. hōch-*, meister-*, minne-*, pfīfen-, vore-*
- Hw.:
- vgl. mnl. sangere, mnd. sengære*
- Q.:
- ClosChr, Herb (1190-1200), Kolm, Neidh, Urk, VocOpt, WeistGr
- E.:
- ahd. sangāri* 12, st. M. (ja), Sänger, Vorsänger; s. singan
- W.:
- nhd. Sänger, M., Sänger, DW 14, 1790
- L.:
- Lexer 192a (senger), Hennig (sengære), WMU (senger 134 [1270] 56 Bel.), LexerHW 2, 884 (senger), Benecke/Müller/Zarncke II/2, 305a (sengære)