Eintrag · Köbler Mhd. Wörterbuch
reckholter st. M.
reckholter , st. M.
- nhd.
- „Reckholder“, Wacholder, Wacholderzweig
- ÜG.:
- lat. iuniperus Gl, VocOpt
- Hw.:
- s. queckolter
- Q.:
- Stagel (rekolte) (FB reckholter), Gl, VocOpt (1328/1329)
- E.:
- ahd. rekkaltar* 8, reckaltar*, st. M. (a?, i?), Wacholder; s. mhd. holder (?)
- W.:
- nhd. (ält.-dial.) Reckholder, M., Reckholder, Wacholder, DW 14, 449
- L.:
- Lexer 438a (reckholter), Hennig (rekolter), LexerHW 2, 364 (reckholter), LexerN 3, 345 (reckholter), Benecke/Müller/Zarncke II/1, 611b (regholter), III, 31b (recolter)