Hauptquelle · Köbler Mhd. Wörterbuch
kelbelīn st. N.
kelbelīn , st. N.
- nhd.
- Kälblein, Kälbchen, kleines Kalb, junges Kalb
- ÜG.:
- lat. vitula Gl
- Vw.:
- s. rēch-
- Hw.:
- s. kelbel
- Q.:
- Enik (um 1272), SGPr, SHort, EvA, Tauler, Seuse (FB kelbelīn), Ammenh, BdN, Chr, Gl, Hadam, Loheng, Renner, Urk, Zwickauer
- I.:
- Lüt. lat. vitula
- E.:
- s. kalbe
- W.:
- nhd. Kälblein, N., Kälblein, DW 11, 59
- L.:
- MWB 3, 186 (kelbelîn), Lexer 105c (kelbelīn), WMU (kelbelīn N511 [1290] 6 Bel.), LexerHW 1, 1539 (kelbelîn), Benecke/Müller/Zarncke I, 781b (kelbelîn)