Hauptquelle · Köbler Mhd. Wörterbuch
züngelære st. M.
züngelære , st. M.
- nhd.
- „Züngler“, Schwätzer, Verleumder
- ÜG.:
- lat. susurro Gl
- Vw.:
- s. vil-
- Q.:
- Gl, Urk, Winsb (1210/1220)
- E.:
- s. zunge
- W.:
- nhd. (ält.) Züngler, M., „Züngler“, DW 32, 620
- L.:
- Lexer 340a (züngelære), Hennig (züngelære), WMU (zungelære 2937 [1298] 2 Bel.), LexerHW 3, 1179 (züngelære), Benecke/Müller/Zarncke III, 951a (züngelære)