Hauptquelle · Köbler Mnd. Wörterbuch
worgel M.
worgel , M. nhd. Würger, Neuntöter Hw.: s. wargingel, worgelinge; vgl. mhd. würgel E.: as. wurgil* 1, st. M. (a), „Würger“, Strick (M.) (1); germ. *wergila-, *wergilaz, st. M. (a), Strick (M.) (1); s. idg. *u̯erg̑ʰ-, V., drehen, einengen, würgen, pressen, Pokorny 1154; vgl. idg. *u̯er- (3), V., drehen, biegen, Pokorny 1152 W.: s. nhd. (ält.) Würgel, M., „Würgel“, Strick (M.) (1), Riemen (M.) (1), Henker, DW 30, 2191? L.: Lü 593b (worgel)