Hauptquelle · Köbler Mhd. Wörterbuch
grütze N., st. F.
grütze , N., st. F. nhd. Grütze (F.) (1), Grützbrei, geschrotenes Korn, Grützmehl ÜG.: lat. puls Voc Vw.: s. hirse- Hw.: vgl. mnl. gorte, grute, mnd. grütte Q.: Vät (st. F.) (FB grütze), BvgSp, Dal, GTroj, KgvOdenw, Macer, MvHeilFr, Neidh (1. Hälfte 13. Jh.), PrWack, Voc E.: s. ahd. gruzzi 10, st. N. (ja), Grütze (F.) (1), Grieß, Kleie, Kram; germ. *gruta-, *grutam?, st. N. (a), Zerriebenes, Mehl, Korn; idg. *gruti-, *grutiz, Sb., Zerriebenes, Mehl, Korn; s. idg. *gʰreud-, V., reiben, zerreiben, Pokorny 461; idg. *gʰrēu- (2), *gʰrəu-, *gʰrū-, V., reiben, zerreiben, Pokorny 460; vgl. idg. *gʰer…