Hauptquelle · Köbler Mhd. Wörterbuch
betrüebelich Adj.
betrüebelich , Adj.
- nhd.
- „betrüblich“, betrübt, traurig
- Hw.:
- vgl. mnd. bedrȫflīk
- Q.:
- Vät (FB betrüebelich), BrEb, Elis, Lanc (1240-1250), PassI/II, RSp
- E.:
- s. betrüeben
- W.:
- s. nhd. betrüblich, Adj., betrüblich, DW 1, 1721, DW2 5, 9
- L.:
- FB 42a (betrüebelich), MWB 1, 718 (betrüebelich), LexerHW 1, 241 (betrüebelich), Benecke/Müller/Zarncke III, 120b (betrüebelich), MHDBDB (betrüebelich)