Hauptquelle · Köbler Mhd. Wörterbuch
slahtære st. M.
slahtære , st. M.
- nhd.
- „Schlachter“, Schlächter
- Vw.:
- s. aller-, man-*, vleisch-
- Hw.:
- vgl. mnl. slachter, mnd. slechtære*
- Q.:
- TvKulm (1331) (FB slahtære), StRHeiligenSt, Urk
- E.:
- ahd. slahtāri 4, st. M. (ja), Zerfleischer, Schlachter, Schlächter, Mörder
- W.:
- nhd. Schlachter, Schlächter, M., Schlachter, Schlächter, DW 15, 242
- L.:
- Lexer 197a (slahtære), WMU (slahtære 3224 [1299] 5 Bel.), LexerHW 2, 960 (slahtære), Benecke/Müller/Zarncke II/2, 391b (slahtære), LexerN 3, 366 (slahtære)