Hauptquelle · Köbler Mhd. Wörterbuch
sigelære st. M.
sigelære , st. M.
- nhd.
- „Siegler“, Siegelbewahrer
- ÜG.:
- lat. sigillator Gl, sigillifer Gl
- Vw.:
- s. inge-, in-
- Hw.:
- vgl. mnd. segelære* (2)
- Q.:
- Chr (14./15. Jh.), Gl
- E.:
- s. sigel (1)
- W.:
- nhd. Siegler, M., Siegler, DW 16, 941
- L.:
- Hennig (sigeler), LexerHW 2, 915 (sigeler), Benecke/Müller/Zarncke II/2, 271b (sigelære), LexerN 3, 365 (sigeler)