Hauptquelle · Köbler Mhd. Wörterbuch
redenære st. M.
redenære , st. M.
- nhd.
- Redner, Anwalt, Rechtsbeistand, Verteidiger
- ÜG.:
- lat. causidicus Gl
- Vw.:
- s. mite-, stat-, vore-*, zuo-*
- Hw.:
- vgl. mnl. redenare, mnd. rēdenære* (2)
- Q.:
- TrSilv, LBarl, Ot (FB redenære), Erinn, Gl, Kchr (um 1150), OvW, StRMünch, Urk, WeistGr
- E.:
- ahd. redināri 16, st. M. (ja), Redner; s. redinōn
- W.:
- nhd. Redner, M., Redner, Redender, Redenhaltender, DW 14, 484
- L.:
- Lexer 165b (redenære), Hennig (redenære), WMU (redenære N253 [1284] 1 Bel.), LexerHW 2, 368 (redenære), Benecke/Müller/Zarncke II/1, 607a (redenære), LexerN 3, 346 (redenære)