Eintrag · Köbler Mhd. Wörterbuch
erkante sw. M.
erkante , sw. M.
- nhd.
- „Erkannter“, Bekannter
- Q.:
- GTroj (1270-1300) (FB erkante), SchwPr
- E.:
- s. erkennen
- W.:
- nhd. DW2-
- R.:
- sīnen erkanten: nhd. seinen Bekannten
- L.:
- Lexer 387c (erkante), MWB 1, 1938 (erkante), LexerHW 1, 639 (erkante), Benecke/Müller/Zarncke I, 810a (erkante)