Eintrag · Köbler Mhd. Wörterbuch
erbekint st. N.
erbekint , st. N.
- nhd.
- „Erbkind“, Erbsohn, Erbtochter, erbberechtigter Nachkomme
- ÜG.:
- lat. cireneus Voc
- Hw.:
- vgl. mnl. erfkint, mnd. ervekint
- Q.:
- ErzIII, TürlWh, WvÖst, Hiob (FB erbekint), BdN, Karlmeinet, StrBsp, StrKarl (1. Hälfte 13. Jh.), Urk, Vintl, Voc, WeistGr
- E.:
- s. erbe, kint
- W.:
- nhd. (ält.) Erbkind, N., Erbkind, DW2 8, 1610
- L.:
- Lexer 43b (erbekint), MWB 1, 1799 (erbekint), LexerHW 1, 610 (erbekint), Benecke/Müller/Zarncke I, 818b (erbekint), LexerN 3, 152 (erbekint), DRW