Hauptquelle · Köbler Mhd. Wörterbuch
bediutære st. M.
bediutære , st. M.
- nhd.
- „Bedeuter“, Ausleger, Deuter, Traumdeuter, Dolmetscher
- Vw.:
- s. stern-*
- Hw.:
- vgl. mnl. bedieder, mnd. bedǖdære
- Q.:
- JvFrst (FB bediutære), BdN, HB, PrWack, UvEtzWh (vor 1297)
- E.:
- s. be, diutære
- W.:
- s. nhd. Bedeuter, M., Bedeuter, DW-
- L.:
- Lexer 10c (bediutære), Hennig (bediutære), FB 27b (bediutære), MWB 1, 467 (bediutære), LexerHW 1, 141 (bediutære), LexerN 3, 47 (bediutære)