Hauptquelle · Mittelniederdeutsches Wb.
permentêrer m.
permentêrer , -mentêrere , -mentêre , -menter(e) , ° -mentîre (Ub. Dortmund 2, 132 u. ö.), -mintêrer, -minter, ° -mentârer (De Man 153, Anm. b), ° -metêrer (ostfäl. Belege), -metêr ( -teer ), ° permtêrer (Lüb. Ub. 8, 81), ° permeltêr ( -teyr ) (Münst. KR ed. Alberts 66), ° pergemintêrer ( pergemminterer) (De Man 164), parme(n)têrer, ° -mentêre (Reimpell Personennamen 88), ° -mentîger (Chr. d. d. St. 26, 400), ° -mintêrer (SL: Hamb. dt.-lat. Gl.), ° palmenter (Lasch Mnd. Gram. 133, § 230), m. ( Gen. Sg. -[e]s ; Pl. permentêrer -metêrer -mintêrer parmentêrer -mentîger ): Handwerker der Pergament…