Eintrag · Köbler Mhd. Wörterbuch
miteerbe sw. M.
miteerbe , sw. M.
- nhd.
- Miterbe
- ÜG.:
- lat. coheres Gl
- Hw.:
- vgl. mnd. mēdeerve
- Q.:
- Tauler (FB miteerbe), Gl, KlKsr (1. Hälfte 14. Jh.), StRMühlh, Urk
- I.:
- Lüs. lat. coheres
- E.:
- s. mit, erbe
- W.:
- nhd. Miterbe, M., Miterbe, Teilhaber an einem Erbe (N.), DW 12, 2342
- L.:
- Lexer 142b (miteerbe), Hennig (miteerbe), LexerHW 1, 2180 (miteerbe), LexerN 3, 319 (miteerbe), DRW