Hauptquelle · Köbler Mhd. Wörterbuch
kennære st. M.
kennære , st. M.
- nhd.
- „Kenner“, Erkenner
- Vw.:
- s. be-, er-
- Hw.:
- vgl. mnl. kennere, mnd. kennære*
- Q.:
- Eckh (1. Drittel 14. Jh.), ZweiWege
- E.:
- s. kennen
- W.:
- nhd. Kenner, M., Kenner, DW 11, 546
- L.:
- MWB 3, 205 (kennære), Lexer 414c (kenner), LexerHW 1, 1549 (kenner)