Hauptquelle · Mittellateinisches Wb.
gaudenter adv.
adv. gaudenter . 1 gener. i. q. laeto animo, libenter, prompte – freudig, gern, bereitwillig : Godesc. Saxo theol. 7 p. 195,14 feras ... patienter, libenter atque -r gaudenter , dum nonnulla barbarae locutionis exempla depromo. Rup. Tuit. Ioh. 13,1233 ut regem Iudaeorum non solum obtemperanter, verum etiam -r gaudenter interficerent milites. Iordan. Saxo epist. I 37 constanter ..., dilectae filiae, et -r gaudenter vos habeatis in omnibus. Berth. Ratisb. serm. 4 p. 27,26 -r gaudenter omnia mala mundi sustinere pro Christo. persaepe . abund.: Mirac. Furs. 19 (MGMer. IV p. 447,7; s. IX. in. ) vir…