Hauptquelle · Mittellateinisches Wb.
excandesco
excandesco (sc-, esc-, exsc-) , -ui , -ere excandescere . 1 de igne, calore: a proprie i. q. incalescere, candere — heiß werden, (er)glühen : Visio Godesc. A 20,1 ut, priusquam in se exurendos substantia ignis tangeret, calor inde procedens -ere excandescere faceret. v. et l. 35 . rubere — rot glühen : Annal. Her. a. 979 ( MGScript. III p. 143,15) coelum ante mediam noctem usque prope diem -uit igneis radiis se ab aquilonali plaga in terram traiicientibus. b translate i. q. exardescere, effervescere, exaestuare — (in Wut) entbrennen, aufbrausen, sich ereifern : Ioh. Mett. Ioh. 79 ubi corrigend…