Hauptquelle · Köbler Mnd. Wörterbuch
ervenāme M.
ervenāme , M.
- nhd.
- Erbnehmer, Erbenehmer, Erbe (M.)
- Vw.:
- s. mēde-
- Hw.:
- s. ervegenāme; vgl. mhd. erbenæme, mnl. erfname
- E.:
- s. erve (1), nāme (1)
- W.:
- s. nhd. (ält.) Erbnehme, M., Erbnehmer, DW 3, 733, DW2 8, 1621?
- L.:
- MndHwb 1, 588 (erfnāme), Lü 105b (ervename)