Hauptquelle · Köbler Mhd. Wörterbuch
anebetære st. M.
anebetære , st. M.
- nhd.
- Anbeter, Beter
- Vw.:
- s. abgote-*
- Hw.:
- vgl. mnl. aenbedere, mnd. anebēdære
- Q.:
- EckhI, EckhII, EckhIII (vor 1326), Parad, EvB, Tauler (FB anbetære), EvBeh, HistAE, HvFritzlHl, PrWack
- E.:
- ahd. anabetāri 5, st. M. (ja), „Anbeter“, Wahrsager, Priester, heidnischer Priester; s. ana, betāri
- W.:
- nhd. Anbeter, M., Anbeter, DW 1, 294, DW2 2, 764
- L.:
- Lexer 4c (anbetære), Hennig (anbetære), MWB 1, 223 (anebetære), FB 13a (anbetære), LexerHW 1, 53 (anbetære)